Mit eventyr i Afrika 1. del
marts 27, 2018 -
SK-bloggen
Jeg har altid gerne ville på safari på savannen, jeg havde pengene, men jeg manglede en at rejse med. Så i 2006, da jeg var 23 år, var jeg to uger i Afrika med Anja, en pædagog fra Varde.
En tur der bød på lidt af hvert fra livets store kræsløb.
Det første hotel vi boede på hed Hotel Samburu Serena Lodge, et primitivt hotel med bavianer i haven.
I den hytte vi boede i, var der ikke plads til min kørestol, så om natten måtte den stå udenfor på terrassen. Så en morgen da Anja trak gardinerne fra vinduerne, opdagede hun at bavianerne legede i min kørestol.
Om morgenen før morgenmaden skulle vi på safari, fordi dyrene er mest aktive i de kølige timer om morgenen og om aftenen.
Det andet hotel vi boede på, hed Hotel Mara Serena Lodge, og faldt smukt ind med omgivelserne, det lå i Masai Mara ud mod Masai Mara national park.
På hotellets område var der også firbenede beboere.
Vores hotelværelse var større end det første, og havde en mere Afrikansk stil, med udsigt ud over den Afrikanske savanne, så indimellem kunne vi høre dyrelyde på værelset.
Om morgenen tog vi på mere safari, som bl.a. bød på en leopard der fik morgenmad, en zebrafødsel, en flok gnuer og en marabustork.
Så skulle vi have middag i vildmarken.
Der løb zebramanguster rundt ved bordene, vi så også et vortesvin i buskaset.
Men eventyret sluttede ikke her, der ventede flere spændende oplevelser på os i Afrika.
nogle billeder er taget fra prolinnova.net netpublikationer.dk tripadvisor.co.za somak.dk