Mit navn er Jesper og jeg er Sørens storebror og som titlen antyder har jeg nu overtaget Sørens blog. Under new manegement er en reference til Disney Worlds Enchanted Tiki room, der i en periode var omdøbt til Enchanted Tiki room under new manegement og havde Jago og Zazu som nye ejere. Jago endte trods Zazus advarsler med at gøre tikiguderne vrede… Disney var en stor del af både Sørens og mit liv og tit også af vores fælles rejser. Vi kunne replikker og scener udenad og vi havde en masse indforståede Disneyreferencer som kun vi forstod. Søren og jeg har været på mange rejser sammen og har oplevet så mange eventyr. Vi har været i Orlando, Los Angeles, Miami, San Diego, Paris, på Disney krydstogt i Caribien, været i Hamborg og København og endda i Japan. Jeg er taknemmelig for vi kom på vores sidste rejse sammen i Februar og vi havde en fantastisk tur, selv om Søren pludselig næsten ikke kunne spise og det var tydeligt at der var noget galt. Vi vidste bare ikke hvor slemt det var, men Søren døde af kræft den 6. Juli og da havde vi ikke engang vidst at han havde kræft i en måned. Det er stadig uvirkeligt og uforståeligt at han er væk og jeg savner ham ubeskriveligt meget og derfor var det også vigtigt for mig, at få genskabt SK-bloggen, for her kan vi se Sørens tanker og mindes Sørens liv. Søren var en unik og farverig person, med et glimt i øjet og en humor, som man skulle kende ham for at forstå. Han kunne virke grov, men det var ironi fra hans side. Han var varm og havde en ukuelig livsglæde, som han bevarede hele vejen. Jeg kommer ikke til at skrive så tit som Søren gjorde, men jeg vil have mest fokus på mit liv med Søren og de oplevelser vi har haft sammen når jeg skriver her på hans blog. Mange af mine bedste tider var sammen med Søren og vi havde et specielt bånd til hinanden og mange uforglemmelige oplevelser. Lige nu er der hundrede af både små og store ting jeg gerne ville snakke med Søren om og mange ting jeg gerne ville spørge ham om, men vi må finde en vej gennem sorgen og mindes alle de gode tider med Søren. Jeg mindes hans humor, hans smil og hans iver og den grimasse han lavede og det blik han altid sendte mig, når jeg drillede ham med et eller andet, samt hvordan han så ud i ansigtet når han var lige ved at grine. Jeg husker at Søren bekymrede sig mere om andre end sig selv i sin sidste tid. Han var bekymret for borgerne på Veum Bøg, der havde set ham blive kørt væk i ambulance, han var bekymret over hvordan hans familie havde det med at vide, at han skulle dø og sagde endda til mig, at han havde hørt at man kunne få sorgorlov og han var også bekymret for om hans synkeproblemer havde ødelagt vores rejse til Orlando for mig… Søren har vist alle, at man kan leve et liv, der ikke bare er godt, men fyldt med glæde og oplevelser selv om man ikke kan bruge ben og arme til ret meget og det skyldtes i høj grad hans indstilling til verden. Søren kunne være frustreret og ked af det når hans kros begrænsninger forhindrede ham i at gøre noget han gerne ville eller når hans sygdom gav ham nye begrænsninger og nogle gange bekymrede han sig om unødvendige ting, men han holdt altid fast i sin livsglæde og fandt glæde og værdi i de ting han stadig kunne. Selv da han fik konstateret kræft forsøgte han at få det bedste ud af sin sidste tid. Jeg ved, at vores fælles rejser hjalp ham med det, men intet gav hans liv så meget værdi som Egmont højskolen. Her oplevede han, at der næsten ingen begrænsninger var for hvad han kunne, her var fantastiske oplevelser og her fik han venner for livet.

Søren vil blive savnet resten af mit liv, men jeg forsøger at huske vores gode tider sammen, selv om jeg tit rammes af tanken om at Søren skulle have oplevet endnu flere gode tider. Sørens krop kunne ikke mere og han døde alt for tidligt, men hans humor, positivitet og indre styrke er inspirerende. Han vil blive husket og jeg håber, at jeg kan bevare bare lidt af den livsglæde og gnist Søren havde.

Hvem er jeg?
Sørens og min barndom var fyldt med leg og fantasi og det er for mig de to vigtigste elementer for et godt børneliv og det jeg prøver at give videre til de børn jeg arbejder med. Jeg er Pædagog på Janderup skole og SFO, hvor jeg tit laver rollespil og eventyrlege med børnene og det nyder de.
I min fritid går jeg til rollespil, forsøger at skrive romaner og så elsker jeg at rejse ud i Verden og opleve nye steder, anderledes natur og kulturer. Sørens og mine rejser sammen har oftest haft med Disney at gøre, for Disneys eventyrlige verden var en stor del af vores liv og betød meget for os begge. Personligt ar jeg dog draget af Amazonas, for junglen føles som mit andet hjem. I junglen føler jeg mig ufatteligt lille og jeg er fascineret af den utrolige natur og af at jeg aldrig kan vide hvad der er omkring mig. Samtidig falder der en ro over mig her og jeg føler mig fri og sorgløs og afslappet på en helt ny måde i verdens største regnskov.